Kæmning af lus

Kæmning for lus med en tættekam et det vigtigste i behandlingen af lus


Du bør kæmme håret for lus af to grunde:

1. For at tjekke, om der er lus

2. For at fjerne lus

Du bør altid kontrollere, om dit barn har lus, før du begynder på en lusebehandling. Det gør du bedst ved at kæmme håret med en lusekam.

Det skal du bruge til kæmning af lus:

  • Tættekam
  • Et håndklæde omkring skuldrene
  • Evt. en almindelig børste, hvis dit barn har langt hår
  • Evt. en kæmmebalsam
  • Fugtig hvid køkkenrulle eller lignende
  • Godt lys
  • Forstørrelsesglas
  • Hårklemmer og hårelastikker – især hvis håret er langt

Lusekammen - et vigtigt våben mod lus

Lus kan bekæmpes med forskellige typer lusemidler, f.eks. Linicin. Men uanset hvilken behandlingsmetode du vælger, er der ingen vej udenom  du er nødt til at kæmme håret for lus og luseæg for at være sikker på at slippe af med plagen. Og du er nødt til at bruge lusekamme, som er specielt udviklet til lusekæmning.

Lusekæmning – trin for trin

  1. a: Hvis du vil tjekke for lus:
    Gør håret vådt, og put balsam i håret, f.eks. Linicin Kæmmebalsam, som er udviklet specielt til at tjekke håret for lus. Lus er mestre i at bevæge sig hurtigt af sted i tørt hår. I vådt hår med Linicin Kæmmebalsam sidder lusene stille og kravler ikke hen, hvor du lige har kæmmet.

    b: Hvis du har behandlet mod lus:
    Følg anvisningen for det lusemiddel du har anvendt. Nogle produkter skal blive siddende i håret under kæmningen og er udviklet til at gøre det nemmere at kæmme.

  2. Red håret grundigt igennem med en almindelig kam eller børste. Filtret hår kan ikke kæmmes med en tættekam.

  3. Del håret op i sektioner med hårklemmer eller elastikker, hvis håret er tykt, stort eller langt. På den måde kan du nå helt ind til hovedbunden og holde det ukæmmede hår væk fra det, du har gennemgået.

  4. Gå systematisk til værks. Begynd foran ved panden, og arbejd så i én retning hele vejen rundt om hovedet. Tag turen rundt et par gange, og bliv ved, til du mener at have fjernet alle døde lus, nymfer og luseæg.

  5. Tag én tot hår ad gangen, og begynd hvert strøg helt nede ved hovedbunden, og træk kammen igennem helt ud over spidsen af hårtotten. Det kan være, du er nødt til at fjerne luseæg med fingrene.

  6. Tør lusekammens tænder af i et stykke fugtigt køkkenrulle eller lyst håndklæde efter hvert strøg.

  7. Undersøg det du har fået kæmmet ud. Husk god belysning og et forstørrelsesglas. Se, om der er lus, nymfer og æg. Det gælder om at få alle vokse lus og nymfer ud af håret, så der ikke kan komme flere æg. Se, hvordan lus, nymfer og luseæg ser ud.

  8. Husk at notere, hvornår du har kæmmet og opret evt. en huskeaftale i din kalender på din smartphone til næste gang, du skal kæmme og behandle igen. Nogle lusemidler kræver nemlig, at du enten behandler hver dag i et stykke tid, eller at du behandler efter en uge eller mere. 
Hvordan ser lus ud

Hvordan ser lus ud?

Se hvordan lus, nymfer og luseæg ser ud. Så kan du genkende dem, når du skal tjekke for lus.

Se flere billeder af lus

Luseaeg ligner små sesamfro

Hvordan ser luseæg ud?

Luseæg er hvidlige og under 1 mm lange. I form og farve ligner de bittesmå sesamfrø.

Se flere billeder af luseæg

Du forlader nu Luseguiden.dk

Du har valgt et link, der tager dig væk fra Luseguiden.dk. Klik på annuller for at vende tilbage til Luseguiden.dk eller klik fortsæt for at blive på hjemmesiden.