Om lus

Hvad er hovedlus?
Hvad er hovedlus?

Hovedlus er vingeløse insekter. De er grå eller brune, har seks ben og er cirka 2-4 mm lange, når de er udvoksede (samme størrelse som et sesamfrø). Hunlus lægger æg, som er mindre end et knappenålshoved (de måler knap 1 mm). Æggene klistres til håret, tæt ved hovedbunden, med et lim-lignende stof. Æggene bliver udklækket 7-10 dage senere. Det tager de nyudklækkede lus op til 12 dage at blive voksne og i stand til selv at lægge æg.

Når lus bliver udklækket, efterlader de tomme æg-hylstre, som bliver siddende fast på håret. Æg-hylstrene og æggene er hvide og kan nemt forveksles med tørre hudflager. Men i modsætning til skæl sidder de fast på håret og kan ikke fjernes med normal hårvask. Der skal bruges en særlig lusekam.

Hvad skal jeg gøre, hvis børn har hovedlus i skolen eller i børnehaven?
Hvad skal jeg gøre, hvis børn har hovedlus i skolen eller i børnehaven?

Tag det roligt, der er et Linicin-produkt til dig, uanset om du skal behandle eller beskytte dine børn. Følgende trin hjælper dig med at beslutte, hvilket produkt du skal bruge.

  • Begynd med at kontrollere dit barns hår, når det er tørt, med en lusekam. Vær især omhyggelig ved hovedbunden, ved ørerne og i nakken.
  • Hvis du finder nogle lus eller æg, skal du straks anvende et af vores behandlingsprodukter i dit barns hår og hovedbund: Klik her for at få et hurtigt overblik over Linicins behandlingsprodukter.
  • Sørg for at følge instruktionerne nøje, og husk at gentage behandlingen efter 9-10 dage. Du bør også informere skolen eller børnehaven.
  • Hvis du ikke finder nogen lus eller æg, kan du anvende Linicin Prevent i dit barns hår for at undgå smitte. Spray håret, før dit barn forlader huset – sørg for at at spraye hele håret. Et pust holder i cirka 7 timer.
Hvordan kontrollerer jeg, om mit barn har lus?
Hvordan kontrollerer jeg, om mit barn har lus?

Du bør altid kontrollere, om dit barn har lus, før du begynder på en behandling. Det gør du bedst med en lusekam. Tag det roligt, hvis du finder lus. Linicin har de rigtige produkter til at behandle dem effektivt.

Følg trinene nedenfor for at kontrollere, om der er hovedlus. Sørg for at være ekstra omhyggelig ved hovedbunden, omkring ørerne og i nakken.

  1. Placer et håndklæde over dit barns skuldre.
  2. Hvis dit barn har langt hår, skal du bruge et ekstra håndklæde til at opfange eventuelle lus.
  3. Red håret metodisk igennem fra hovedbunden og ned til hårspidserne.
  4. Red forhåret igennem til hårspidserne.
  5. Gentag processen fra nakken.

Hvis du finder lus eller æg, skal du straks anvende et af vores behandlingsprodukter i dit barns hår og hovedbund – klik her for at få et hurtigt overblik over Linicins behandlingsprodukter. (side2.0) Sørg for at følge instruktionerne nøje, og husk at gentage behandlingen efter 9-10 dage. Du bør også informere skolen eller børnehaven.

Hvis du ikke finder nogen lus eller æg, kan du anvende Linicin Prevent i dit barns hår hver dag, før det går hjemmefra. Et pust holder i cirka 7 timer. Sørg for at spraye i hele håret.

Skal jeg klippe mit barns hår, hvis han/hun har lus?
Skal jeg klippe mit barns hår, hvis han/hun har lus?

Nej, det er en gammel misforståelse. Hovedlus kan godt lide varme steder, så de opholder sig som regel tæt ved hovedbunden. Derfor gør det ingen forskel, hvis man klipper håret. Det bedste råd er at behandle barnets hår omgående med Linicin.

Læs mere om Linicin-produkterne.

Hvordan kan jeg undgå at få lus igen?
Hvordan kan jeg undgå at få lus igen?

Den bedste metode til at undgå at få lus igen er at bruge Linicin Prevent, særligt på tidspunkter med høj risiko for lusesmitte, som f.eks. i begyndelsen af skoleåret. Vi anbefaler også, at du kontrollerer og reder dit barns hår igennem regelmæssigt. Det giver dig mulighed for tidligt at finde tegn på lus og forhindre, at resten af familien får dem. Hvis dit barn har lus, skal du bruge et af Linicins behandlingsprodukter og straks undersøge resten af familien.

Hvor kan jeg få hjælp og råd om lus?
Hvor kan jeg få hjælp og råd om lus?

Du kan kontakte dit apotek eller din læge. Dit barns skole kan måske også hjælpe.

Kan hovedlus overleve andre steder end på hovedet?
Kan hovedlus overleve andre steder end på hovedet?

Hovedlus kan overleve i 24 timer (48 timer i sjældne tilfælde) uden for menneskehår, men man mener ikke, at de kan formere sig under de betingelser.

Skal mine børn blive hjemme, hvis de har lus?
Skal mine børn blive hjemme, hvis de har lus?

Hvis dine børn har lus, men er behandlet med et Linicin-produkt, kan de godt gå i skole eller børnehave.

Skal en skole eller en børnehave lukke, hvis et barn har fået lus?
Skal en skole eller en børnehave lukke, hvis et barn har fået lus?

Nej, skoler og børnehaver kan fortsætte som sædvanligt. Forældrene bør have besked om, at der er lus, og bedes om at kontrollere, om deres børn har lus.

Det er som regel en god idé at uddele materiale med nyttig information om behandlinger.

Børn bør også have information om lus, og hvordan de bevæger sig fra barn til barn.

Hvem skal vi som forældre informere, hvis vores børn har fået hovedlus?
Hvem skal vi som forældre informere, hvis vores børn har fået hovedlus?

Hvis dit barn har lus, skal du informere skolen, børnehaven, SFO’en og dit barns legekammeraters forældre.

Bider hovedlus?
Bider hovedlus?

Ja, hovedlus er blodsugende insekter. De skal have menneskeblod for at overleve. De får næring ved at bide i din hud og suge blod fra din hovedbund.

Cirka fem gange om dagen spiser hovedlus menneskeblod og blander det med deres spyt. Biddet gør ikke ondt, og ofte er der slet ingen symptomer på, at man har lus. Men biddene kan klø. Nogle mennesker får en allergisk reaktion på biddene. Det kan forværre kløen.

Hvordan har mit barn fået hovedlus? Er det på grund af dårlig hygiejne?
Hvordan har mit barn fået hovedlus? Er det på grund af dårlig hygiejne?

Der kan være hovedlus i alle typer og længder af hår, både kort, langt, rent eller snavset, så det har intet at gøre med manglende hygiejne, hvis man får lus. Selvom alle kan få lus, er det mere almindeligt hos børn i alderen 3-12 år. Det skyldes formentlig, at de er i nærkontakt med hinanden i institutionen eller i skolen. Det ser også ud til, at piger har større risiko for at få lus end drenge.

Lus kan blive overført fra person til person via håret. De kan dog også overføres via tøj som f.eks. huer, tørklæder og overtøj eller via kamme, håndklæder, puder, tæpper, krammedyr, etc.

Lus kan hverken hoppe, flyve eller svømme. De kravler 6-30 cm i minuttet. Og de kan kun leve i kort tid, op til omkring 24 timer (i sjældne tilfælde 48) væk fra hovedbunden. Alle lus, som bliver fundet andre steder end i hovedbunden, er som regel døende. Og i modsætning til hvad mange tror, lever de ikke på kæledyr som katte og hunde.

I hvilken alder er det mest almindeligt at få lus?
I hvilken alder er det mest almindeligt at få lus?

Hovedlus er mest almindelige hos børn i alderen 3-12 år, men man kan også finde lus hos meget yngre børn. Det skyldes, at lus nemt spredes i miljøer som skoler og børnehaver. Men husk, at ældre børn og voksne også kan få lus.

Spreder lus sygdomme?
Spreder lus sygdomme?

Nej, hovedlus spreder ikke sygdomme.

Hvad er symptomerne på, at man har hovedlus?
Hvad er symptomerne på, at man har hovedlus?

Det mest almindelige symptom på hovedlus er kløe i hovedbunden. Andre symptomer kan være følelsen af, at der er noget, der kravler i håret, røde bidemærker i hovedbunden, hvide luseæg i hovedbunden eller i håret (tomme æg-hylstre) eller kravlende lus. Mange har dog slet ikke nogen symptomer.

Hvordan ser lus ud

Hvordan ser lus ud?

Se hvordan lus, nymfer og luseæg ser ud. Så kan du genkende dem, når du skal tjekke for lus.

Se flere billeder af lus



Du kan købe Linicin på apoteket

Køb Linicin

Du kan købe Linicin-produkterne på dit lokale apotek eller online.

Læs mere