Om Linicin

  • Hvor kan jeg købe Linicin?

    Du kan købe alle Linicin-produkter i vores webshop.

  • Hvor mange gange skal jeg bruge behandlingen for at slippe af med hovedlus?

    Du skal begynde med at påføre Linicin én gang. Følg omhyggeligt instruktionerne, og behandl håret igen efter 9-10 dage. Selvom Linicin er ekstremt effektivt, kan det være meget svært med det blotte øje at opdage, om der er flere lus eller luseæg. Desuden er det ret almindeligt at få lus igen. Det skyldes ofte, at der er blevet brugt for lidt af behandlingsproduktet, eller at man ikke har genbehandlet håret efter det specificerede antal dage.

    Med Linicin PLUS er det i de fleste tilfælde nok med kun én behandling. Men kontroller for en sikkerheds skyld håret for lus efter 7 dage, og gentag behandlingen, hvis du finder lus.

    Bemærk, at i modsætning til produkter, som er baseret på pesticider, blokerer Linicin mekanisk lusenes iltoptagelse, så de bliver kvalt i stedet for forgiftet. Det betyder, at lusene ikke kan udvikle resistens over for behandlingen, og at Linicin virker hver gang, hvis det bliver anvendt korrekt. 

  • Hvad sker der, hvis jeg ikke lader produktet sidde i den korrekte tid?

    Den angivne behandlingstid er meget vigtig, for at behandlingen lykkes. Hvis du ikke lader Linicin sidde i håret længe nok, kan lusene overleve. Produktet må ikke sidde i håret i længere tid end den anbefalede. Linicin er testet, så vi ved, at den anbefalede tid er tilstrækkelig til at kvæle lusene. Man får ikke bedre virkning af at have Linicin i håret i længere tid. Derimod risikerer man, at huden bliver irriteret.

    Husk også, at det er vigtigt at bruge den korrekte mængde opløsning og at rede håret grundigt igennem efter behandlingen.

  • Hvor ofte kan jeg bruge Linicin?

    Du kan bruge Linicin så ofte, som du har brug for det. Normalt vil to påføringer med 9-10 dages mellemrum være nok til, at lusene forsvinder. Man kan imidlertid godt få lus igen fra andre, som ikke er behandlet, selvom man selv er behandlet mod lus. Hvis det sker, kan du bruge Linicin igen uden at risikere, at lusene bliver resistente. Linicin er altid effektivt, når det anvendes korrekt.

  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg finder hovedlus i mit hår efter den første påføring af Linicin?

    Der er to mulige forklaringer, hvis man finder lus i håret efter den første behandling. For det første kan der have været nogle luseæg i håret, som ikke blev redt ud, og som nu er udklækket. Da lusene ikke kan reproducere sig, før de er voksne (10-12 dage efter udklækning), skal du blot gentage behandlingen og skylle og rede dit hår grundigt igennem for at fjerne de døde lus.

    For det andet kan du være kommet i kontakt med andre, som har lus, og være blevet smittet igen. Det kan du kontrollere ved at se på lusenes størrelse. Hvis de er 2 mm eller større, er de formentlig voksne og kan have lagt æg i dit hår. I så fald skal du gentage behandlingen med Linicin, som om det var den første behandling, og behandle igen efter 9-10 dage.

    Bagefter kan du overveje at anvende Linicin Prevent, som forhindrer, at du bliver smittet med lus!

  • Hvad er forskellen på Linicin-behandlinger og pesticid-baserede behandlinger?

    I modsætning til pesticid-baserede produkter kvæler Linicin hovedlus ved en mekanisk proces frem for at forgifte dem. Derfor kan lus ikke blive resistente over for Linicin.

  • Kan hovedlus blive resistente over for Linicin?

    Linicins behandlinger er fremstillet af naturlige produkter og indeholder ikke pesticider. De slår lus ihjel ved at kvæle dem. Det betyder, at lusene ikke kan blive resistente.

  • Er det almindeligt, at behandlingen er virkningsløs?

    Nej, ikke når man bruger Linicin. Forsøg med Linicin Solution og Linicin Shampoo har vist ekstremt gode resultater, når instruktionerne følges korrekt.

    Generelt er det ret almindeligt, at børn får lus igen (og derfor ser det ud, som om behandlingen ikke har virket). Manglende virkning af behandlingen kan skyldes ukorrekt påføring af behandlingsproduktet, eller at man ikke gentager behandlingen efter det angivne antal dage, helst 9-10 dage efter den første behandling.

    Med Linicin PLUS-produkterne er det typisk nok med kun én behandling, men det er en god idé at tjekke håret for lus 7 dage efter behandlingen.